Energien er som sagt ikke helt i top for tiden, så derfor er weekenden også gået i et meget stille og roligt tempo.

Lørdag havde jeg en hygge-aftale med Ditte. En aftale om film og guf, og nattøj og tykke sokker. Først havde vi aftalt, at vi skulle spise ulækre burgere fra den lokale grillbar – eller pizza som vi kunne få bragt ud. Vi ombestemte os dog og i stedet fandt vi på, at forsøge os med at lave sushi selv.

Sidste weekend da jeg havde søster og Sofie på besøg, fik vi også sushi, købt hos sushibaren, og regningen lød på 375 kr for sushi til 2 personer! Dét er dyrt, synes jeg, så Ditte og jeg ville forsøge os selv, og jeg kan godt love for, at regningen blev betydeligt mindre!!

Vi købte laks, rejer (hos fiskemanden og frøs det i 24 timer!), avokado, agurk, sushi-ris, tang og en rullemåtte, og vi kom sammenlagt af med lidt under 150 kr – og dertil skal det siges, at vi smed temmeligt meget fisk ud, så der havde været rigeligt til 2 personer mere. Så det var noget af en prisforskel. Ovenikøbet var det både hyggeligt og nemt at lave selv, så jeg tror at dét må være måden at gøre det på fremover, når sushi-lysten melder sig.

Taget i betragtning af at det var vores første gang, synes jeg at resultatet blev rimeligt godt. Og det smagte himmelsk!

Vi var mætte, så vi næsten ikke kunne bevæge os da vi havde spist, så det var skønt at hoppe i nattøjet, finde film og puder frem, og få arrangeret latte, guf og kage i sengen og så bare chillaxe!

Tre film fik vi set; Blå mænd (sjov!), Dodgeball (platsjov!), og Rachel getting married (underlig, underlig film!!). Og vi fik proppet os yderligere, og fik snakket og grint, og hygget os SÅ meget!

I dag var jeg forbi søde Anne, hun sidder og laver svendeprøve, og havde brug for lidt grafisk sparring. Nu er jeg hjemme igen, maden er klar om lidt og så skal jeg vist lige have tjekket søndag aftens tv-program…

Midt i kulde og træthed, finder jeg trøst i aftensmad der styrker og smager, som kan laves uden alt for store anstrengelser og på ganske kort tid.

En af favoritterne herhjemme er dampet spinat med en big-ass rød og mør oksesteak med verdens lækreste marinade-sauce lavet af salt soja, syrlig limesaft og varmende chili, hvidløg og ingefær.

Dét smager skønt, prikker på tungen og giver sved på panden! Lige hvad jeg trængte til…

Det hjalp også på energien, at pakkeposten ringede på døren med en kæmpe kasse fyldt med julegaver købt på nettet. Legetøj til alle familiens unger, købt hjemme fra sofaen, langt væk fra julestress, lange køer, frosne tæer og kaffepauser til overpris. Dét kan jeg godt glæde mig over.

Jeg kan også glædes og gå helt i barndom, når jeg ser de flotte kasser fra Lego, de farverige bøger, de lækre tusser, spil og alt muligt andet godt. Håber også det hele vil bringe glæde, når vi nærmer os dén tid, hvor det skal flåes ud af det funklende gavepapir, af ivrige barnehænder.

Jeg er træt, træt, TRÆT som et helt alderdomshjem for tiden! Ved ikke helt hvorfor. Om det er weekendens tornado-besøg med perler, tusser, snak og tempo ud over hele lejligheden på en måde vi bestemt ikke er vant til herhjemme, der stadig ikke er ude af kroppen.

Eller måske er det efterårets mørke og kulde der er nået ind til marv og ben, og har taget energien fra mig. Måske.

Uanset, har jeg i disse dage svært ved at samle mig sammen til ret meget andet end at finde tæpper og varme sokker frem. Tænde stearinlys og gabe så højt, at jeg helt får tårer i øjnene…

Så er Nordjyderne ankommet. Og den ene er også smuttet igen. Med sin onkel Casper – i Bruuns Galleri for at købe en Build A Bear, fredagsguf hos Sukkerstokken og velour hjemmebukser til moi. Så nu sidder søster og jeg i fred og ro, med uldne striber på fødderne, varm latte og lækre kager fra Langenæs bageren…

So thank you, onkel Casper!

For mange år siden arbejde jeg som pædagog-medhjælper i en vuggestue, og en dag vi var på tur, kom vi igennem noget boligbyggeri hvor der var nogle små “gårde” med store skraldespande, hvor beboerne kunne aflevere deres affaldsposer. Ved én af disse gårde stod et gammelt skab, der var sat ud til storskrald. Dét skab har stået i min stue lige siden.

Da Casper og jeg i sin tid flyttede sammen her på fjerde, syntes jeg det ville være så fint at male skabet hvidt. Casper var heller ikke helt til gamle klunsede teak møbler, og dét at jeg har klunset skabet, har han det den dag i dag stadig lidt skidt med. Men for at vende tilbage til historien, så gik jeg altså igang med at male skabet hvidt. Som det ses på “før-billedet” blev jeg aldrig færdig, og jeg fik heller aldrig siden taget mig sammen til at gøre mere ved det, og selvom det er (meget!) flovt at indrømme, har skabet stået halvmalet og uden skabslåger på - med udkig til alt mit tingel-tangel, i de næsten 5 år Casper og jeg har boet her.

Men nu er tiden kommet! Ovenpå alt det andet maleri og istandsættelse vi har gang i, ville det være alt for synd for mit gamle skab, hvis det skulle blive ved med at stå som en skamplet i stuen. Så i dag tog jeg mig sammen. Alt er blevet slebet, og malet i sort lak-maling. Det bliver SÅ flot er jeg sikker på! Nu står det til tørring, der skal endnu en omgang maling på i morgen, men allerede nu kan jeg se, at jeg kommer til at elske mit lakæske-skab endnu højere…

Tror du også det ville klæde det med en omgang pink(!) lakmaling på indersiden?

I think so!

Før

Efter

På Fredag kommer søster og Sofie og overnatter. Vi skal hygge os. Spise god mad, snakke, se Disney show og hvad vi ellers kan finde på… Og så har jeg lavet en lille børnearbejds-aftale med Sofie. Det lyder slemt, men jeg tror det bliver rigtig hyggeligt. Hun skal nemlig hjælpe mig med at fremstille bunkevis af perleplade-iskrystaller og snefnug. Jeg har lovet hende en femmer for hver krystal hun producerer,  så nu er jeg spændt på hvor meget jeg ender med at skulle punge ud med

Jeg så det gjort i et boligmagasin forleden og tænkte at de var nemme at eftegøre. Så i dag har jeg lavet et par prøver og skabeloner som Sofie og jeg kan støtte os lidt til når vi går igang i weekenden.

Det var nemt gjort, og jeg synes resultatet er rigtig godt. Jeg har valgt at smelte perlerne godt og grundigt sammen for at komme lidt væk fra perleplade-looket, og så har jeg lige shinet op med lidt sølvglimmerlim. Her, i virkeligheden, synes jeg faktisk de ser helt porcelæns-agtige ud…

Glæder mig til at lave dem med Sofie, og glæder mig til at overlæsse mine vinduer med dem til jul!

Har lige haft Sofie i røret. Hun ville fortælle mig at hun har fået ny vinterjakke med RIGTIG pels på hatten – det kan man lugte, moster!! Ok, så ved jeg dét!

Vi snakker videre frem og tilbage, og hun fortæller mig også at hun faktisk har sin veninde Bodil på besøg, og at de sidder og laver perleplader.  Da vi er færdige med at snakke, får jeg søster i røret, og i baggrunden kan vi så høre de to tøsebørn udveksle følgende ord:

Sofie: “Det var min moster, hun er altid fuld af krudt når man kommer!”

Bodil: “Ok, ryger hun også cigaretter?”

Sofie: “Nej, hun er mere sådan en sygdoms-én, hun siger f.eks altid; Husk nu øko, og husk nu at man kan få myresyge af at spise for meget salt…”

Søster og jeg var færdige af grin! Hvor får de det fra??

Så er vi ved at være ovenpå i det lille hjem igen. Det har sgu alligevel taget lidt hårdt på os at have maler og leve på indskrænket plads en uges tid. I den forbindelse er jeg blevet bekræftiget i, at det var godt vi ikke flyttede i noget mindre i byen! Det var aldrig gået!

Hele sidste uge så vores stue sådan her ud, og jeg vil næsten vove at påstå at det var det mest hyggelige og overskuelige rum i hele lejligheden, da alle andre rum var pakket til bristepunktet. Det giver så sig selv hvor meget vi har kunnet slappe af og hygge os…

Men jaja, nu har vi haft nogle dage til at pakke ud og sætte på plads igen, og jeg må sige at de hvide vægge er helt fantastiske! Det er det hvide træværk også. Når solen står på ind i stuen er det helt så det ondt i øjnene! Love it!

På et tidspunkt skal der et eller andet op på væggene, men jeg har eksperimenteret lidt med at flytte rundt på møblerne i stuen, så før jeg er helt, helt sikker på at det er som det skal være, bliver der ikke så meget som tænkt på den mindste skrue!

Nu må vi se. Vi er ikke helt enige om hvordan det skal være. Ikke helt eninge om det store tv, de store højtalere der åbenbart skal hænges op og kobles til, de fine gennemsigtige akryl “sættekasser” fra HAY som jeg har udset mig, pink stofledning i PH´en, lyskæder, puder og tæpper i sofaen og meget mere…

Vi skal igang med noget forhandling, og så må vi se hvad vi en dag ender med.  Lige nu nyder jeg bare de store hvide flader som jeg alligevel ikke ville kunne få mig selv til at tage hul på. Ikke endnu.

I går var vi til søsters fødselsdag. Stille og roligt, kakao, boller og lagkage. Hyggeligt! Som altid kom Casper og jeg lige fem minutter for sent ud af døren, så i travlheden glemte jeg mit kamera  – desværre! For hen på eftermiddagen gik Sofie i gang med at forvandle sin elskede onkel Casper (som iøvrigt finder sig i næsten det meste fra hendes side) til en meget yndig dame. 

Heldigvis var der et mobiltelefon-kamera tilstede så selvom kvaliteten måske ikke er helt superskarp, kan man dog alligevel se hvor godt han endte med at komme til at se ud!

WAUV!!

Jeg nåede det vist næsten liiige…

Min Robinson-mandag skal ikke gå i vasken bare fordi vi er lidt på hovedet herhjemme! Så i sidste øjeblik fik jeg arrangeret blåbærsmoothie, granatæblekerner og så en ny Ritter jeg aldrig har set eller smagt før; “Choco-Duo” med både hvid chokolade og mælkechokolade. Ind i soveværelset, dynen i ryggen, ind på kanalen og så bare lade roen indfinde sig, selvom kaos hersker om ørene på mig…

Nå ja, maleren kommer kl 07.00 i morgen, det er altså lidt tidligere end uret plejer at ringe, så håber ikke han har noget imod morgenhår og morgenkåber..!