Jeg er åbenbart sådan én!

Har lige haft Sofie i røret. Hun ville fortælle mig at hun har fået ny vinterjakke med RIGTIG pels på hatten – det kan man lugte, moster!! Ok, så ved jeg dét!

Vi snakker videre frem og tilbage, og hun fortæller mig også at hun faktisk har sin veninde Bodil på besøg, og at de sidder og laver perleplader.  Da vi er færdige med at snakke, får jeg søster i røret, og i baggrunden kan vi så høre de to tøsebørn udveksle følgende ord:

Sofie: “Det var min moster, hun er altid fuld af krudt når man kommer!”

Bodil: “Ok, ryger hun også cigaretter?”

Sofie: “Nej, hun er mere sådan en sygdoms-én, hun siger f.eks altid; Husk nu øko, og husk nu at man kan få myresyge af at spise for meget salt…”

Søster og jeg var færdige af grin! :-) Hvor får de det fra??

2 kommentarer til “Jeg er åbenbart sådan én!”

  1. MissMuffin siger:

    Åh ha, jeg måtte også lige grine lidt herhjemme i stuen, sikke en sød og klog lille samtale:)

  2. Moster siger:

    Ja, nogle gange kommer der altså de skæggeste ord ud af munden på børn :-) Og nogle gange kan man også høre hvor de har det fra, og man føler sig ramt lige på kornet…

Skriv en kommentar

Search engine optimization by SEO Design Solutions