På Fredag kommer søster og Sofie og overnatter. Vi skal hygge os. Spise god mad, snakke, se Disney show og hvad vi ellers kan finde på… Og så har jeg lavet en lille børnearbejds-aftale med Sofie. Det lyder slemt, men jeg tror det bliver rigtig hyggeligt. Hun skal nemlig hjælpe mig med at fremstille bunkevis af perleplade-iskrystaller og snefnug. Jeg har lovet hende en femmer for hver krystal hun producerer, så nu er jeg spændt på hvor meget jeg ender med at skulle punge ud med
Jeg så det gjort i et boligmagasin forleden og tænkte at de var nemme at eftegøre. Så i dag har jeg lavet et par prøver og skabeloner som Sofie og jeg kan støtte os lidt til når vi går igang i weekenden.
Det var nemt gjort, og jeg synes resultatet er rigtig godt. Jeg har valgt at smelte perlerne godt og grundigt sammen for at komme lidt væk fra perleplade-looket, og så har jeg lige shinet op med lidt sølvglimmerlim. Her, i virkeligheden, synes jeg faktisk de ser helt porcelæns-agtige ud…
Glæder mig til at lave dem med Sofie, og glæder mig til at overlæsse mine vinduer med dem til jul!

Nøøj en god ide. Helt ærgeligt, at man primært har drengebørn i familien – de lader sig dælme ikke lokke af perleplader
I øvrigt er jeg et menneske med helt fantastisk lyst til at pynte op til jul og julehygge – modsat min stakkels kæreste (som pt prøver at overtale mig til at vente til første advent med at pynte op – men det er jo absolut for sent. Sidste år blev det starten af november, jeg tror, at jeg kan trække den til midten af november i år, men SÅ skal der også pyntes!!)
Lader de sig heller ikke lokke mod betaling (selvom det er et skråplan, I know!)?? Og det er selvfølgelig heller ikke så hyggeligt at lave dem under “tvang”… Du må i gang selv – det tager heller ikke særlig lang tid
Jeg er også vild med julen, med at pynte og hygge, men jeg får desværre heller ikke “lov” til at starte før 1. december, men så kan man jo altid lave lidt, købe lidt og forberede i mellemtiden, og på den måde få afløb for noget af sin julemani
Hey – tak for billedet af fnug! Har selv gået og tænkt, at jeg vil have snefnug, lavet af perler, i vinduerne i år, så dit fine billede giver inspiration
Nu skal der bare købes perler i vildskab, og så skal strygejernet findes frem.. det skal nok blive godt!