For mange år siden arbejde jeg som pædagog-medhjælper i en vuggestue, og en dag vi var på tur, kom vi igennem noget boligbyggeri hvor der var nogle små “gårde” med store skraldespande, hvor beboerne kunne aflevere deres affaldsposer. Ved én af disse gårde stod et gammelt skab, der var sat ud til storskrald. Dét skab har stået i min stue lige siden.

Da Casper og jeg i sin tid flyttede sammen her på fjerde, syntes jeg det ville være så fint at male skabet hvidt. Casper var heller ikke helt til gamle klunsede teak møbler, og dét at jeg har klunset skabet, har han det den dag i dag stadig lidt skidt med. Men for at vende tilbage til historien, så gik jeg altså igang med at male skabet hvidt. Som det ses på “før-billedet” blev jeg aldrig færdig, og jeg fik heller aldrig siden taget mig sammen til at gøre mere ved det, og selvom det er (meget!) flovt at indrømme, har skabet stået halvmalet og uden skabslåger på - med udkig til alt mit tingel-tangel, i de næsten 5 år Casper og jeg har boet her.

Men nu er tiden kommet! Ovenpå alt det andet maleri og istandsættelse vi har gang i, ville det være alt for synd for mit gamle skab, hvis det skulle blive ved med at stå som en skamplet i stuen. Så i dag tog jeg mig sammen. Alt er blevet slebet, og malet i sort lak-maling. Det bliver SÅ flot er jeg sikker på! Nu står det til tørring, der skal endnu en omgang maling på i morgen, men allerede nu kan jeg se, at jeg kommer til at elske mit lakæske-skab endnu højere…

Tror du også det ville klæde det med en omgang pink(!) lakmaling på indersiden?

I think so!

Før

Efter