Jeg er træt, træt, TRÆT som et helt alderdomshjem for tiden! Ved ikke helt hvorfor. Om det er weekendens tornado-besøg med perler, tusser, snak og tempo ud over hele lejligheden på en måde vi bestemt ikke er vant til herhjemme, der stadig ikke er ude af kroppen.
Eller måske er det efterårets mørke og kulde der er nået ind til marv og ben, og har taget energien fra mig. Måske.
Uanset, har jeg i disse dage svært ved at samle mig sammen til ret meget andet end at finde tæpper og varme sokker frem. Tænde stearinlys og gabe så højt, at jeg helt får tårer i øjnene…