
Det blev som sagt en travl weekend. Men alle fødselarerne blev fejret med bravour – med morgenbord, boller, lagkage og fødselsdagssang. De fik gaver, gæster og dejligt solskin… Der blev grillet, grinet, hygget og spist isvafler, og der var gensyns-glade familiemedlemmer fra nær og fjern. Og hvad mere kan man så forlange af en fødselsdags-marathon-weekend..?
Endnu engang tillykke Casper, Allan og farmor!
Comment » | Ikke kategoriseret

Ejjj, men hun er da noget af det mest bedårende!! Aldrig har tykke kinder og dobbelthage været så meget iorden, som det er her!
Lille fine Iben.
Comment » | Ikke kategoriseret

Om lidt tager jeg hul på en travl, men forhåbentlig dejlig weekend. Frokost med Ditte venter lige om hjørnet og hun har lillebitte Iben med, så udover dejlig mad, kaffe og godter, skal der også hygges med at dikke baby. Til frokost skal vi afprøve endnu en opskrift fra Meyers Almanak, som iøvrigt er en absolut anbefalelsesværdig kogebog – jeg er ihvertfald vild med den!
Med weekenden lander også sommerstemning med 20+ grader, 3 x fødselsdag, gæster fra Nordjylland, København, Heidelberg og Kuala Lumpur. Bliver sjovt og dejligt at gense de fætre, der bor så langt væk at der går år imellem vi ses! Og selvfølgelig også dem vi heldigvis ser noget oftere.
Sæt igang!
Comment » | Ikke kategoriseret

Som så mange andre sad Sofie og jeg også og fulgte med i det royale bryllup på tv i fredags. Indimellem blev det dog en smule langtrukket for den lille frøken, og så var det godt med papir og tusser til at fordrive tiden med. Alligevel fulgte hun dog godt med, og som man kan se på den fine tegning hun fik produceret, var der ikke mange detaljer, som gik hendes næse forbi.
Kate og William har da aldrig set bedre ud!
Comment » | Ikke kategoriseret