Naturens spisekammer

@ 20:25 by Moster

Jeg synes, det har været en fornøjelse, at kunne producere lækkerier ud af råvarer jeg selv har hentet i naturen de sidste par dage. Det er da skægt. Jeg drømmer om en have, og om at kunne plante og høste egen frugt og grønt. Her på altanen på 4. sal har vi kun plads til et par jordbærplanter og nogle krydderurter, og måske netop derfor har glæden været så stor ved at kunne finde ting i naturen, der kan omsættes til saft og kraft.

Det har har givet mig lyst til at prøve kræfter med mere. Derfor må jeg da have fat i denne bog af Anette Eckmann – Naturens spisekammer. Jeg er sikker på, at der findes et skatkammer af gode sager derude, men hvad der kan bruges – og til hvad – har jeg ikke den store erfaring med. Tænker at denne bog garanteret kan hjælpe og inspirere…

Måske man liiige skulle smutte forbi Saxo… Og så ud i det blå! :-)

Comment » | Ikke kategoriseret

Sssslange

@ 17:32 by Moster

Jeg kan desværre ikke prale af at have kreeret denne fine slange selv. Den er netop kommet med posten fra en af de mest skønne butikker jeg kender. Hver gang jeg er i København må jeg lige et smut forbi Creme de la creme a la Edgar for at se og føle på alle de lækre sager. Men det bliver hurtigt en dyr fornøjelse, for det er umuligt at gå derfra tomhændet!! Slangen er dog købt på udsalg i deres netbutik, og jeg er vild med den. Strikket i det lækreste, bløde alpaca og med en lille bjælde i halen, der rasler når man ryster den. Købte på et tidspunkt en magen til, til en barslende veninde, men denne overvejer jeg altså at beholde selv!

På den anden side kender jeg så mange søde børn den kunne få et godt liv hos… :-)

2 comments » | Ikke kategoriseret

Back to top