I går fik vi så pakket det sidste ned, flyttet rundt på møbler, lamper og sager, og alt det som ikke er blevet stablet op inde i stuen, har vi skullet finde plads til andre steder i lejligheden. Så nu lever vi for en stund i soveværelset og kontoret med fuld oppakning om ørerne.
På en måde er det nærmest lidt hyggeligt med hulestemningen, og jeg føler mig helt sat tilbage i tiden, til dengang jeg flyttede hjemmefra og boede med køkken, stue og soveværelse i samme rum i min 1-værelses lejlighed.
Maleren er lige gået igang med at dække af, så skal loftet skrabes ned, dernæst skal træværk og vægge males - det bliver som at få en spritny lejlighed når vi er færdige. Glæder mig!! Sindssygt!
Tidshorisonten har vi ikke lige helt fået afklaret, men sååå lang tid kan det vel heller ikke tage når en maler først går igang (jeg satser på en ugestid!).
Så er vi så småt gået igang med at gøre klar til, at maleren kommer og går igang på mandag. Stuen skal tømmes for nips og sager, og søndag aften bliver møblerne stablet så godt de kan i en bunke midt på gulvet.
Det bliver skønt, så skønt, når maleriet er overstået… Men lige nu er det et projekt der bare skal overståes, og en stue der bliver mere og mere tom og trist.
Vi havde fætter, Louise og Clara på en lille visit i går. Der var kaffe, kage og hyggelig snak, og så var der billedfremvisning. Jeg havde nemlig ageret “fotograf” til Clara´s dåb forrige søndag, så forældrene kunne nøjes med at koncentrere sig om at være værter og forældre, med alle de opgaver der hører dertil.
Jeg havde knipset tæt på 400 billeder – nogle bedre end andre, men da den lille famile igen tog herfra sidst på eftermiddagen i går, havde de en dvd med godt 300 redigerede billeder med sig. Tror de var tilfredse.
I eftermiddags var Casper og jeg til børnefødselsdag hos Oskar. Han fylder 6 år på tirsdag, så i dag var vi altså inviteret på rød sodavand, boller og kagemand.
Havde sammen med Ditte købt den fineste spejderuniform, og en lille kop med teksten “Spejd er sejt!” – og dét tror jeg bestemt også Oskar syntes både dragten og koppen var, for han skulle have den på med det samme, og fandt også sit tørklæde og sine små reb frem. Pyt med at størrelsen så liiige var det største til ham!
Hjemme igen. Det rusker i træer og buske, og vores vinduer suser og træværket giver sig, og jeg overvejer om jeg måske snart skal overgive mig, og sætte lidt radiatorvarme på. Indtil videre har vi haft det rigeligt fint med de levende lys jeg tænder omkring i stuen – dog ikke for varmens skyld, men for hyggens.
Aftensmaden er i ovnen. Nemt. Grove rødder i fad med lidt olie og flagesalt som skal være tilbehør til de barbecue-ribs Casper ikke kunne sige nej til, da han var hos slagteren for at handle lam. Lam fik vi(!) + det løse, det er farligt at sende ham ind i den butik!
Ribs er egentlig ikke lige “min smag”, Caspers tænder derimod løber i vand bare ved tanken, men med rødderne og lidt hjemmelavet “kethup” til at dyppe i, tror jeg lige det går for mig også…
Har tv´et kørende med den direkte tv-transmission fra Obamas besøg i København, i forbindelse med IOC-kongressen.
Det er lidt stort! Mediebevågenheden er kæmpe, og sikkerheden er helt enorm! Jeg må indrømme at det næsten helt slår luften ud af maven på mig, når jeg ser kortegen af, jeg ved ikke hvor mange biler med sikkerhedsfolk, Secret Service, ambulance og politi. Eller når jeg ser 30 motorcykelbetjente holde på rad, helikoptere der flyver rundt oppe i rummet over København, frømænd der sidder klar i både, og politibiler og betjente på hvert et gadehjørne. Og det er bare dem jeg kan se! Der er sikkert også en masse “sikkerhed” undercover.
Der er afspærringer, journalister, kameraer og nysgerrige sjæle overalt. Der er folk med skilte, mobiltelefoner og vinkende hænder.
Der er et lille land helt på den anden ende for især én mand. Barack Obama!
Jeg følger som sagt også med hjemme på tv´et i stuen. Jeg skal se ham, Obama. Jeg skal se når han lander med Air Force One, når han kører gennem København i “the beast”, når han mødes med Dronningen, og når han på sin fuldstændig nede-på-jorden måde indtager København og bringer Obamania med sig.
Jeg er glad for jeg ikke er i hans sko – og jeg er glad for, at han ér. Jeg synes amerikanerne er heldige med ham.
I forbindelse med valgkampagnen sidste år så jeg et Oprah-show, der netop handlede om valget, om Obama. Og i dét show var der en fyr ved navn Will.I.Am inde at synge en sang der hedder “It´s a new day” som jeg altså synes er supergod, og gør én i godt humør. Jeg kan ihvert fald ikke lade være med at vippe lidt med fødderne når jeg hører den (gerne højt!).
Jeg synes det er helt passende at starte weekenden med en glad sang, på en fredag hvor både “The Obamas” og Oprah vandrer rundt på dansk jord. Om lidt er de taget afsted igen…
Her til aften stod den på en af mine livretter. Ikke fordi jeg havde bestilt det, men inspireret af gårsdagens nemme “restemad” gik vi skabe og skuffer igennem igen i dag, og vores fund blev omdannet til aftenens menu; boghvedepandekager med salat, kylling og guacamole.
Man kan putte hvad man vil i pandekagerne, mine favoritter er laks, salat og pesto, eller ricotta og dampet spinat. Mulighederne er mange, og i dag blev indholdet bestemt ud fra hvad vi havde i gemmerne. Og det var bestemt ikke så ringe, det smagte skønt og farverne på det “grønne” var en sand fryd for øjet og jeg blev helt i godt humør. Er altså vild med de bolsjestribede rødbeder!
Skulle du have lyst til at prøve med pandekagerne selv, som i øvrigt er både sunde, mættende og nemme at lave, finder du opskriften under billederne.
Opskrift på boghvedepandekager
En portion rækker rigeligt til Casper og jeg – og så er der desuden også til madpakker dagen efter – de smager også skønt kolde.
150 g boghvedemel
100 g sigtet speltmel
1/2 liter mælk eller vand
2 spsk fromage frais eller creme fraiche
2 æg
1 knivspids salt
Melet blandes. Mælk eller vand røres i. Fromage frais eller creme fraiche kommes i. Æggene deles i blomme og hvide. Blommerne tilsættes dejen, og hviderne piskes stive og vendes i. Salt tilsættes. Når dejen er er rørt fin og uden klumper, bager du bare på en slip-let pande, til du har en stabel pandekager.
(I en snæver vending kan man godt “nøjes” med boghvedemel, speltmel, vand og salt)
Her på mit spisebord lagde jeg i går, en halvnusset, krussedulle som skal hjælpe mig med at huske på…
Da jeg blev døbt fik jeg et smalfilm-kamera i dåbsgave. Med dét er der optaget mange timers film med mig, min søster og mine fætre som små - og selvfølgelig også af den øvrige familie. De film ligger et eller andet sted, og venter på snart at blive fundet frem.
Casper og jeg snakkede om det allerede sidste år, at de film ville gøre det ud for alletiders julegave til alle i familien, hvis vi fik spillet dem over på dvd, hos en fotoforhandler der kan sådan noget. Desværre glemte vi det igen, men i år skal det være! Nu skal de findes frem, og så skal det undersøges hvor man kan få sådan noget overspilning gjort, og hvad det kommer til at koste – for jeg har hørt at det skulle være lidt halvdyrt!
På den anden side er sådan nogle optagelser jo uerstattelige, så det med prisen må vi nok bare tage med…
Nu skal jeg så bare have fundet rullerne med film frem… Huske, huske, huske!
Tidligere på dagen har det ikke været muligt, at komme ind på siden her, men heldigvis fik Casper fikset problemet, så der nu igen er hul igennem.
Har lige spist aftensmad, der bestod af rester fra i går, og sådan noget er skønt synes jeg, når man har lidt tilovers, der kan bikses sammen med forskelligt fra skuffer og skabe, og man nemt og hurtigt får lidt lækkert ud af det.
I går fik vi kylling med pesto, pasta og salat. I dag blev resten af kyllingen pillet i stykker, stegt på panden i lidt krydderier og vendt i ruccola, sammen med granatæble, sesamkerner og smuldret feta fra køleskabet. Dertil resten af pestoen og lidt brød. Det smagte skønt og tog lige omkring 10 minutter at lave. Og indkøb var helt unødvendigt. Herligt!
I eftermiddags lavede jeg små, lækre Sarah Bernhardt kager, som jeg skal hygge mig med lidt senere i aften, når Desperate Housewifes ruller frem på skærmen. Måske med lidt kaffe, lidt stearinlys og et par vamsede sokker…
Som tidligere fortalt, er der godt gang i renoveringen her i bebyggelsen. Siden sidst, har det egentlig stået forholdsvis stille nede foran vores altan, men i dag kom der gang i boremaskiner, hamren og banken, og det ligner nu, at stilladset snart er på vej op.
Støjniveauet har som forventet/frygtet også været højt en stor del af eftermiddagen, nu er jeg så spændt på, hvor tidligt de går igang igen i morgen.